Velkommen til Vandmandens dagbog
Hej, og super meget velkommen til min nye blog.
Først og fremmest er det mit personlige spirituelle univers, hvor jeg kommer til at dele min opfattelse af netop det. Jeg har så meget på hjerte og jeg er nødt til at få det ud et sted. Jeg håber også du har lyst til at kommentere og dele dine tanker og oplevelser om emnet. Spirituel opvågning kan være en temmelig ensom proces, især i vores del af verden, som godt nok stadig er ramt af tabu! Min drøm er, at skabe et sted som alle har adgang til, hvor man kan komme og møde ligesindede, opdage, at man ikke er alene med sine oplevelser og samtidigt få skub på udviklingen ved at få vores samlede viden og kompetencer ud i vores del af verden.
Jeg kommer til at dele ud af min forståelse af universets opbygning, meningen med det hele, hvordan tingene virker på et energimæssigt plan, hvordan vi kan bruge det i vores eget liv og hverdag, og hvorfor vi overhovedet skal snakke om det. Mine kanaler har være åbne lige så længe jeg kan huske og jeg har følelsen af både at eksistere i 3D og 5D på samme tid. Det gør vi alle, men jeg ser begge dimensioner samtidigt som et overlap. Det er vi alle i stand til med lidt træning og det er som om, at verden er ved at vågne igen nu... Uh, jeg har så meget på hjerte, jeg gerne vil dele med dig!
Apropos hjerte - jeg er vandmand af soltegn og rigtig meget af hjerte, og det vil være mit alias her på siden.
/Vandmanden